Rigssvensk

Rigssvensk eller standardsvensk er den form for svensk, som til forskel fra dialekterne anses for at være neutral og ikke kan kobles til nogen bestemt del af det svensktalende område. Man kan tale om både et skriftligt standardsprog og et talt standardsprog. Det førstnævnte er det enhedsskriftsprog som først begyndte at vokse frem i yngre fornsvensk tid, og det andet er en taleform som er fri fra regional farvning, og som anvendes i offentlige sammenhæng, så som i medierne. En taleform som er helt fri fra regional farvning eksisterer dog formentlig kun i teorien i Sverige, men i formelle sammenhænge forsøger de fleste svenskere alligevel så vidt muligt at tale standardsproget. Man bytter for eksempel dialektale ord ud med gloser fra rigssproget og taler tydeligere. Rigssvensk er udenfor Sverige også benævnelsen på de varianter af svensk, som tales i selve Sverige. Det vil sige ”sverigesvensk” til forskel fra finlandssvensk og estlandssvensk.